Refarat fra generalforsamling d. 14-3-2012

Generalforsamling i Døjringe Beboerforening d. 14-3-2012.
Sted: Sorø Pileflet, Døjringevej 46.

Inden generalforsamlingen startede, var foreningen vært ved et mindre traktement.

Generalforsamlingen startede med punkt 1, hvor forsamlingen valgte Niels Bertelsen til dirigent.

Dirigenten takkede for valget, og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.

Man gik derefter til pkt. 2, formandens beretning, som i formandens fravær blev givet af foreningens næstformand, Jens Olsen.

Foreningen har fået nabohjælpskilte, som medlemmerne kan rekvirere hos formanden.
Der er til foreningen fremstillet skilte med vores logo, som vil blive opsat ved bænken. Der vil også blive opsat et skilt der på fem sprog, opfordrer brugere til at rydde op efter sig.
Der var anskaffet et over 100 kg. tungt stålrør, der var beregnet til fremstilling af en grill. Dette var lagt på pladsen ved bænken, men nogen har været langfingrede og har fjernet røret.
Døjringe festudvalg havde igen i år sørget for en kanon byfest. Deltagerne var i mægtigt humør og det blev en festlig byfest. Igen, igen, igen. Tak til Dorthe, Charlotte, Annette L, Annette N, samt Morten.
Beboerforeningen var repræsenteret ved receptionen for borgmester Ivan Hansen på hans 60 års fødselsdag, der blev afholdt i Pedersborg forsamlingshus.
Foreningen havde ansøgt Tryg Fonden om en hjertestarter, men modtog i december måned afslag fra underdirektør Trine Heidemann.
Årets sidste arrangement var julehugge hos Nancy og Peder, hvor julehyggen kom rigtigt frem. Vi hyggede os med gløgg og æbleskiver, kaffe og te, samt guf og saftevand til børnene. Alle var med til juleklip osv. Senere på aftenen faldt "sneen".
Vi fra bestyrelsen takker for et fremragende arrangement.
Foreningen har i 2011 ansøgt om midler fra Sorø kommunes udviklingspulje, hvorfra vi fik bevilget penge til computer, printer og kamera, administrationstilskud til driften.
Håndarbejdsgruppen, der er en af aktivitetsgrupperne i beboerfoeningen, fungerer fint, og mødes omtrent en gang om måneden.
Håndarbejdsgruppen var primusmotor ved en sejltur med lille Claus på Sorø sø, hvor alle medlemmerne havde mulighed for at deltage.

Hvad sker der i 2012.
Foreningen har ved årsskiftet igen ansøgt om midler fra fonden efter Munkebjergby og Bromme sparekasse. Dette udmøntede sig i at man fik penge til en grill, af mærket Weber Præmium Ø 67 cm. Den er samlet og klar til brug.
Hvad har vi ellers tilgode i 2012? De hyggelige møder ved Bænken den første og femtende i måneden.
Døjringe er med i livshistoriefestival d. 28-29. april 2012. Ved dette arrangement deltager foreningen.
Bestyrelsen tumler med en ide om at arrangere en tur til Frilandsmuseet. Man forestiller sig en tur, hvor man bruger samkørsel og medbragt madkurv. Iøvrigt modtages der gerne forslag fra medlemmerne.
Beretningen afsluttedes med en tak til Niels for hans hjælpsomhed med EDB-problemer og sponsorat af foreningens hjemmeside. Der rettedes også en tak til bestyrelse og andre der har deltaget frivilligt i arbejde for foreningens regi. Alle ønskes et fortsat godt år.
Formandens beretning blev afsluttet, og da der ikke var nogen spørgsmål til denne, godkendtes denne.

3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab v. kassereren.
Der er fra udviklingspuljen for 2012 modtaget kr. 2500.00 til administration af foreningen.
Lovet kr. 1000.00 til erstatning for ødelagt træ ved Bænken.
Lovet kr. 2500.00 til vedligehold af bænke og opslagstavle. Vi havde ansøgt om det dobbelte.
Fra Sydbank er der kommet kr. 2000.00, som er brugt til den af formanden omtalte grill.
Der er medlemsindkomst på kr. 3600.00.
Til indkøb af IT og pasning af hjemmeside er brugt kr. 10681.25, som stammer fra udviklingspuljen 2011.
Derefter er der udgifter til generalforsamlinger og andet.
Foreningens kassebeholdning ved generalforsamlingen er kr. 8426.00.
Regnskabet er gennemgået af foreningens bilagskontrollant, Ingolf Pedersen. Regnskabet blev godkendt af forsamlingen

4. Formanden fremlægger budget.
Der var ikke det store på tapetet, men da man har talt om en plads mellem Ingolf og Jens, kan man forudse at der vil komme en form for udgift til dette. Her vil man selvfølgelig prøve at få tilskud fra de forskellige fonde.

5. Behandling af indkomne forslag.
Da der ikke var indkommet nogle forslag, afsluttedes punktet.

6. Fastsættelse af kontingent.
Forsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om uændret kontingent på kr. 100.00 pr. person.

7.+8.+9. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleant og bilagskontrollant.
På valg til bestyrelsen var Jens Olsen, Henrik Larsen, samt som suppleant Marianne Brouer og Ingolf Pedersen som Bilagskontrollant. Alle modtog genvalg.

10. Eventuelt.
Nancy mente at de autoværn der opsættes på Sorøvej ikke er af det gode for cyklister, og man kunne ønske sig en form for fartdæmpning i krydset Døjringevej/Sorøvej.
En motorklub ønsker at køre rally i Døjringe d. 30-6-2012, hvorved byen faktisk vil være miere eller mindre lukket. Stemningen for dette arrangement var blandet, mest til det negative. Det kom frem at arrangørerne skulle have samlet underskrifter hos nogle, og bildt andre ind, at de var de eneste der ikke havde skrevet under. flere tilkendegav, at de ikke var kontaktet.
Der kom forslag om en tur til Kragerup gods, for at prøve GO HIGH banen oppe i træerne, men fra andre lød det, at det er forbundet med temmelig store entreer.
Andre foreslog tur til Birkegårdens haver, især når der foregår noget tematisk.
Det var også oppe at vende at flytte mødestedet, som omtalt under pkt. 4, ned ved kastanjetræet mellem Ingolf og Jens på Dyssevej.
Man syntes dog at bænken og opslagstavlen skal forblive på hjørnet.

Da der ikke var flere indlæg, afsluttedes generalforsamlingen og dirigenten takkede for god ro og orden.

Bestyrelsen kostituerede sig efter generalforsamlingen således.
Formand: Peter Lauridsen, Næstformand: Jens Olsen, Kasserer: Hanne Møllerhøj, Sekretær: Stig Nielsen, Menigt medlem: Henrik Larsen.

Referat Stig Nielsen