Året der gik i Døjringe 2011, noter ved formanden.
Vi startede året med fastelavn på "Cotstaen", som igen i år var med festlige indslag fra alle deltagerne. Igen i år måtte alle tønderne ned! Og alle fik hvad de kunne spise og drikke.
Bestyrelsen har sørget for "Nabohjælp"skilte til medlemmer af beboerforeningen. Disse kan rekvireres via formanden.
Vi har fået fremstillet skilte med vores logo, som vil blive opsat ved "Bænken", samt et lille skilt på fem sprog, med opfordring til brugere, om at rydde op efter sig. Så det hjælper nok.
Desværre har der været nogle med lange fingre på spil ved bænken! Jeg havde lagt et stålrør, der vejer over 100 kg., ved vores bænk. Røret skulle bruges til en fælles grill, men det er blevet fjernet!! Så ingen grill i denne omgang.
Døjringe Festudvalg har igen i år sørget for en kanon byfest. Døjringe beboerne var i et mægtigt humør og det blev en festlig byfest. Igen, Igen, Igen. Tak til Dorthe,Charlotte, Annette L,
Annette N samt Morten.
Vores borgmester, Ivan Hansen, rundede de 60 år d. 2. september 2011, og slvfølgelig var Døjringe Beboerfoening repræsenteret ved receptionen i Pedersborg Forsamlingshus. Ivan blev fejret som det nu hører sig til.
Det gik desværre ikke!!! Beboerfoeningen havde ansøgt om en hjertestarter hos Tryg Fonden. Men jeg modtog et afslag på vores ansøgning her i december fra underdirektør Trine Heidemann.
Årets sidste arrangement var julehygge hos Nancy og Peder, hvor julehyggen kom rigtig frem. Vi hyggede os med gløgg og æbleskiver, kaffe og te. Guf og saftevand var der til ungerne. Alle var med til juleklip osv. Senere på aftenen faldt "sneen". Vi fra bestyrelsen takker for et fremragende arrangement.
Jeg vil ønske alle foreningens medlemmer, bestyrelse og beboere i Døjringe en god jul samt et lykkebringende nytår. Der kommer til at ske en masse i 2012, så I kan godt glæde jer.
>Hilsen
Formand for Døjringe Beboerforening
Peter Lauridsen